Flagermusene i Afrikas hjerte

Af Anders Lundt Hansen, bragt i Weekendavisen #49 4. december 2015, sektionen ”Faktisk”.


Hvert år i december sortner himlen over den lille nationalpark Kasanka i det afrikanske land Zambia. Det er verdens største vandring af pattedyr: Mellem fem og ti millioner flagermus samler sig over et par måneder om frugttræerne i nationalparken.

Når solen går ned i Kasanka, falder dens sidste røde gløder på dystre svævende bjerge af regnskyer. De viser, at december er regntid i Zambia, og netop den tid, hvor træernes frugter modnes. Står man ved kanten af sumpene, ser man bevægelser i trætoppene hele horisonten rundt. Det ligner summende sværme af myg eller flyer, men snart stiger de højere over træerne, og man ser deres vingeslag i silhuet mod den mørkeblå aftenhimmel. Det er flagermus af arten gul flyvehund, der har fået navnet på grund af deres gullige pels, og fordi hovedet minder om hovedet på en lille hund. De spiser ikke insekter, men gør sig til gode med frugterne i de træer som vokser i Kasanka. Parkens turistchef Chris Meyer skriver: ” De gule flyvehundes føde består af vilde frugter. Man har observeret denne art spise over 30 forskellige frugter, og ind i mellem blomster. Gul flyvehund har fremragende syn, og yderst følsom lugtesans, og bruger formodentlig en kombination af de to sanser, til at finde frem til føde og nattely.”

Invasionen af de flyvende hunde har en gavnlig effekt for naturen i hele det centrale Afrika. ”Når de spiser, indtager de mange frø fra frugterne, som passerer uskadte gennem deres tarmsystem, og stadig er levedygtige når de kommer ud i flagermusenes klatter. På den måde bliver frøene spredt, og den spredning spiller en vigtig økologisk rolle, med at genskabe og sprede skovene, og sikre frugttræer og levesteder for alle dyr i økosystemet” fortæller Chris Meyer.

Gennem natten farer de pibende og flaksende flyvehunde, og først når den kølige morgenhimmel skæres op af solens stråler, summer de tilbage til deres træer for at sove dagen væk med hovedet nedad. Mængden af de flyvende hunde er så ekstrem, at der er kamp om hver eneste millimeter grenplads. De uheldige tabere basker mod jorden med knækkede vinger, hvor krokodiller så store som kanoer står klar til at tage imod dem. Vægten af de flyvende hunde får hele grene til at brække af træerne, så kødæderne mæsker sig i disse dage. Flagermusene oppe i træerne er i lidt større sikkerhed, men slanger, ørne og gribbe gør også livet usikkert i trætoppene.

Nationalparken Kasanka er et åndehul for Zambias dyreliv. Som i de fleste afrikanske lande er skovene fældet for at gøre plads til marker, og de fleste vilde dyr er udryddet. Kasanka er fire gange så stor som Amager, men i betragtning af at Zambia er dobbelt så stort som Tyskland, er parken kun en lille plet på kortet for dyrelivet.

Det er nemmere at se en flodhest eller en elefant i Danmark, end det er i Afrika. Vi har zoologiske haver, som de fleste familier har råd til at besøge ind i mellem, men i Zambia er det kun i nationalparkerne at små dyrebestande har overlevet. Det meste af landet har intet større dyreliv, og almindelige zambiere har ikke råd til at besøge parkerne.

Hvert år myldrer forskere og fotografer til Kasanka for at opleve de millionvis af flagermus. Turisterne er en vigtig indtægtskilde for Kasanka, som på den måde får råd til at ansætte spejdere, der hele året arbejder for at beskytte parkens dyr, og holde krybskytter ude af parken.

Det meste af Zambias befolkning er fattige småbønder, som arbejder hårdt for at holde sig i live. De dyrker majs som de kan overleve på, men de har brug for penge til at sende deres børn i skole, og til tøj, sæbe og medicin. Derfor går nationalparkernes naboer tit på jagt efter parkernes dyr. Den slags krybskytteri er nemt at forstå, for en voksen i en zambisk landsby tjener mindre end en dansk 11-årig får i lommepenge. Og for de småbeløb skal de sørge for mad og tøj til hele deres familie.

Jagten på dyr giver en familie lidt ekstra hårdt tiltrængte penge, når de sælger kødet, men det er netop den slags jagt, som har udryddet al større dyreliv uden for nationalparkerne. Hvis ikke det bliver stoppet, vil nationalparkerne også hurtigt løbe tør for dyr. Omtrent halvdelen af Zambias nationalparker er allerede blevet tømt af krybskytter.

Derfor arbejder Kasanka også i landsbyerne omkring parken, med oplysning og viden om naturen og de truede dyr. De fleste af parkens ansatte er fra lokalområdet, så landsbyboerne får mulighed for at tjene penge, uden at gå på jagt. Først når de lokale kan tjene penge på at bevare dyrene, i stedet for på at jage dem, kan man forhindre krybskytter og beskytte naturen effektivt.

Gul flyvehund

Videnskabeligt navn: Eidolon helvum

Vingefang: 14-23 centimeter

Vægt: cirka 300 gram

Levesteder: Centrale og sydlige Afrika.

Status: Ikke udrydningstruet, men sårbar over for skovhugst.

Største koncentration: Kasanka Nationalpark i Zambia.

Kasanka Nationalpark

Hjemmeside:www.kasankanationalpark.com

Areal: 390 kvadratkilometer

Placering: Serenje District, Central Province, Zambia.

Priser: Overnatning i eget telt: 130 kr. per person. Overnatning i hytte med mad, opvartning, guider og køreture i parken: op til 1.500 kr. per person i døgnet.

Andre af Kasankas dyr:

Puku, en antilopeart, som næsten kun findes i Zambia. Den er frygtelig sjælden, men i Kasanka er der så mange af dem, at man til sidst ikke gider dreje hovedet efter dem.

Sitatunga, en sky sump-antilope. De lever i mange af Afrikas sumpe, men sumpe af sivskove, hængedynd og myggesværme beskytter dem mod nysgerrige øjne. I Kasanka kan man se dem fra en platform i et træ når de om morgenen vader gennem de for mennesker ufremkommelige moser.

Flodheste kan man se fra lejren, og et par små flokke af elefanter holder også til i parken.

Fugle. Næsten 500 forskellige arter er blevet set i Kasanka, det er flere end i hele Danmark.

Desuden krokodiller, vortesvin, flere antilopearter, bavianer, mange slags slanger, sjakaler, kamæleoner, og leoparder som man aldrig ser fordi de skjuler sig så godt.