Legendernes Danmark

Foredrag

det tågede landskab mellem sagn og historie ligger legendernes Danmark. Ældgamle historier lige under nutidens overflade. I foredragene fra  "Legendernes Danmark" fortæller jeg de gamle historier, med al deres drama og humor, og jeg afslører hvordan legenderne hænger sammen med de historiske fund og kilder.

Legendernes Danmark: Fra sagnkongerne i Lejre til Tempelriddere på Bornholm. Intet sted i Danmark er uden sine egne myter og sagn. Som en rejsefører viser jeg rundt i legendernes Danmark, og fortæller kendte som ukendte historier fra fortiden. Jeg viser frem hvad beretningerne har efterladt sig af spor i nutidens danske landskab, og afslører historien bag de centrale fortællinger under danskerne og deres historie.

Korset og sværdet. Legendernes Danmark 2: Hvis man tror at kristendommens indførelse gjorde Norden til et fredeligere sted, så tager man blodigt fejl. Der var korstog til Estland, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen, og der var drager og trolde der kæmpede mod de fremvoksende kirker. Helgener døde med sværdet i hånd, og sagn og legender snor sig som en lindorm gennem Danmarks historie.

Hinsides havet. Legendernes Danmark 3: Følg bølgernes våde vej, til de fremmede strande hvor skandinaver i middelalderen vandt deres ry. Stå med Regner Lodbrog for Paris’ mure. Trods sydens brændende hede på korstog til det hellige land. Og kryds Nordatlantens isgrønne våger, i en søgen efter Vinlands sagnomspundne kyst.

 

– Anders Lundt Hansen